Opgave

Konverterolien overfører omdrejningsmomentet gnidningsfrit i omdrejningsmomentskonverteren først og fremmest ved igangsætning og forstærker det til synkronisme mellem motor og drivaksel. Jo blødere og roligere igangsætning og gearskift sker, desto dårligere er virkningsgraden.

Funktion

Man skiller mellem to områder ved omdrejningskonverteren:

  • Konverterområdet med betydelige omdrejningsforskelle mellem pumpe- og turbinehjul
  • Koblingsområdet med meget små omdrejningsforskelle.

Sammenlignet med en hydraulisk kobling strømmer olien meget mere direkte fra pumpen til turbinehjulet, men mere indirekte på tilbagevejen over et tredje hjul (styrehjul). Den hydrauliske kobling har altså to skovlhjul, mens omdrejningskonverteren har brug for tre. Oliestrømmen omdirigeres i alt to gange på vejen: pumpehjul – turbinehjul – styrehjul – pumpehjul, i turbinehjulet mod drejeretningen og inden om og i styrehjulet videre med drejeretningen og uden om. Derudover skal styrehjulet i konverterområdet sidde fast. Et friløb muliggør at det drejer med gnidningsløst i koblingsområdet.

Gennem den anden omdirigering af konverterolien i det stillestående styrehjul stoppes det og afgivne omdrejningsmomentet forstærkes i den første omdirigering til turbinehjulet. Jo større omdrejningsforskel mellem pumpe- og turbinehjul, jo stærkere er den tilbagevirkende kraft på turbinehjulets skovle og dermed forstærkningen af omdrejningsmomentet. Så kan udgangsmomentet være op til 2,5 gange så stort som indgangsmomentet. Af samme grunde har køretøjer med fuldautomatisk transmission og omdrejningskonverter i efterskiftende planetgear ofte et gear mindre.

Omdrejningskonverterens arbejde er specielt i det nedre konverterområde ofte forbundet med stor varmeudvikling. Varmen bliver afført gennem et oliekredsløb til en separat oliekøler. Olien forlader konverteren gennem akselboringen mellem akslerne til de efterfølgende automatgear. Der er pumpen, som bevirker olieomløbet, også indbygget.

I koblingsområdet overføres omdrejningsmomentet ikke fuldstændigt. Dette betyder tab i virkningsgrad og effekt, som kan afbalanceres med montering af en konverter-overføringskobling (billede). Denne presses til venstre mod kabinettet med sit ribbelag pga. olieomdirigeringen. Den forbinder dermed pumpe- og turbinehjul. Derfor virker konverter-overføringskoblingen som en oliebadskobling med én skive. Det samlede olietryk bruges til at trykke imod. Ved mere moderne, elektronisk styret fuldautomatik kan denne og dermed slippet varieres. Et olieomløb finder ikke sted i denne driftstilstand. Virkningsgrad og mistet effekt forbedrer sig. For at mindske slidskader på fuldautomatikken mht. stærk konkurrence på området (trinløs automatik og sekventiel transmission) arbejder overførselskoblingen nu i alle gear og sågar i konverterområdet.

I princippet overfører konverteren omdrejningsmomentet hydraulisk til gearenes indgangsaksel. Pumpen og faktisk hele konverterhuset drejer sammen med motoren, eksempelvis drejer turbinen sammen med et navoverlap, som er forbundet med gearenes indgangsaksel. Hele konverteren er fyldt med gearolie. Der er monteret skovle i pumpe og turbine, som skaber en oliestrøm ved omdrejningsforskelle mellem pumpe og turbine. Olien suges ud fra pumpens indre og presses ud ad af centrifugalkraften. Til sidst slynges olien ud af pumpen og ind i turbinen og omdirigeres af skovlene i turbinen, hvorved der skabes et omdrejningsmoment fra turbinen og til gearenes indgangsaksel. Ved igangsætning eller store omdrejningsforskelle mellem pumpe og turbine omdirigeres oliestrømmen sådan, at styrehjulet tvinges baglæns. I styrehjulet er der installeret et friløb, hvilket spærrer.